Nu, hvor jeg har fået hjælp af ChatGT, går det lidt hurtigere med oversættelser. Jeg har jo været i gang med at oversætte 101 Zen Historier til dansk, og den nyeste, nr. 10, er nu klar.
Jeg har også sat en side op - tilgngelig for støttemedlemmer (når de er logget ind) - hvor hele bogen vil blive lagt op. Foreløbig er der de ti første. Hvis du er støttemedlem, men ikke kan få adgang, så kontakt os venligst.
Her historie nummer 10:
10. HOSHINS SIDSTE DIGT
Zen-mesteren Hoshin tilbragte mange år i Kina, inden han vendte tilbage til det nordøstlige Japan, hvor han underviste sine disciple. Da han blev meget gammel, fortalte han dem en historie, han havde hørt i Kina.
Her er historien:
Et år den 25. december sagde den meget gamle Tokufu til sine disciple: "Jeg vil ikke være i live næste år, så I skal behandle mig godt i år."
Eleverne troede, at han jokede, men da han var en hjertevarm lærer, inviterede hver af dem ham til en fest i løbet af det udløbende år.
På nytårsaften sagde Tokufu: "I har været gode ved mig. Jeg vil forlade jer i morgen eftermiddag, når snevejret stopper."
Disciplene grinede og troede, at han var senil og talte nonsens, da natten var klar og uden sne. Men midt om natten begyndte det at sne, og den næste dag fandt de ikke deres lærer. De gik til zendoen.
Der havde han forladt denne verden.
Hoshin, der fortalte denne historie, sagde til sine disciple: "Det er ikke nødvendigt for en Zen-mester at forudsige sin død, men hvis han virkelig ønsker at gøre det, kan han."
"Kan du?" spurgte nogen.
"Ja," svarede Hoshin. "Jeg vil vise jer, hvad jeg kan gøre om syv dage."
Ingen af disciplene troede på ham, og de fleste af dem havde endda glemt samtalen, da Hoshin næste gang kaldte dem sammen.
"For syv dage siden," bemærkede han, "sagde jeg, at jeg ville forlade jer. Det er kutyme at skrive et afskedsdigt, men jeg er hverken poet eller kalligraf. En af jer må skrive mine sidste ord."
Hans tilhængere troede, at han jokede, men en af dem begyndte at skrive.
"Er du klar?" spurgte Hoshin.
"Ja, hr.," svarede skribenten.
Så dikterede Hoshin:
Jeg kom fra stråleglans
Og vender tilbage til stråleglans.
Hvad er dette?
Digtet var én linje kortere end de sædvanlige fire, så disciplen sagde: "Mester, vi mangler en linje."
Hoshin, med et brøl som en erobrende løve, råbte "KAA!" og forlod denne verden.